Velkommen til
MC Hjørnet Nordsjælland

Ny stor butik med masser af MC beklædning, MC hjelme og meget mere…

Tilbage i 1975 åbnede Per sin første MC forretning/værksted i et boligkompleks på Gladsaxevej i Søborg hvor han startede med at sælge Honda og Kawasaki.
Få år efter blev lokalerne for små, (og støjen for høj for beboerne), nye og større lokaler blev indviet på Frederiksberg Roskildevej 46 og samtidigt åbnede en forretning mere i Birkerød, som senere blev flyttet til Østerbrogade.

Siden opstart i halvfjerdserne har egen import af alt fra motorcykler til beklædning været nøglen til gode priser og stort udvalg, hvilket ikke har forandret sig i dag. MC Hjørnet er bl.a. verdens ældste forhandler af Furygan, og har bragt flere andre kvalitets mærker til Danmark, som Shark, Arrow, Suomy mm.
I de mere en 40 år firmaet har eksisteret har de forhandlet samtlige japanske mc mærker og været blandt de bedst sælgende i mange årtier. Derudover har MC Hjørnet en stolt tradition for at udlære nye mekaniker lærlinge og var bl.a. de første i landet til at have en testbænk.

Motorcykler og race hænger ubønhørligt sammen, hvilket også gælder MC Hjørnet og familien. Selv hærgede Per nordens baner på sin ZXR750RR og har siden støttet flere kørere frem, bl.a. Kim Ræs. Da det kom til sønnerne Sonni og Robbin faldt æblet ikke langt fra stammen da de vandt alt hvad muligt var i Norden inden de rejste til udlandet for at køre mod de bedste. Robbin gik hen og blev blandt verdensbedste ved at betræde podiumet til VM i Supersport og kørte i 2015 Isle of man.

I 2012 overtog Robbin MC Hjørnet og tilføjede et Nordsjælland til navnet da forretningen få år før var flyttet ud af byen og til nye og større lokaler i Hillerød.
I dag fungerer MC Hjørnet Nordsjælland uafhængigt med egen import og et stærkt forhandler netværk, som tilbyder deres kunder et bredt udvalg af motorcykler og tilbehør.